FAQ - Spørgsmål og svar

Spørgsmål

Ægløsningstest
Graviditetstest

Svar

  1. Begynder kroppen at danne Hcg, når et æg er befrugtet?

    Nej, kroppen begynder først at danne Hcg, når ægget har sat sig fast i slimhinden i livmoderen. Der er dog, på så tidlig et tidspunkt i graviditeten, en meget stor risiko for at ægget bliver afstødt igen. Ca. 50% risiko.

  2. Hvad er PCO?

    PCO er en forkortelse af polycystisk orvariesyndrom, som betyder at der er en ubalance i hormonbalancen, således at kroppen danner alt for mange mandlige kønshormoner. Disse mandlige kønshormoner går ind og forskubber hele hormonbalancen. De bliver omdannes til østrogen i fedtvævet. Denne forhøjelse af østrogen får kroppen til at danne ægløsningshormon på et tidspunkt hvor ægget ikke er modnet og derved ikke kan løsne sig. Du kan læse meget mere om emnet og behandlingsmuligheder på Landsforeningen For Ufrivillige Barnløses hjemmeside: http://www.lfub.dk/

  3. Hvornår er det bedst at have sex efter at ægløsningstesten har vist positivt resultat?

    Det tidspunkt hvor du er mest frugtbar er 24-36 timer efter ægløsningstesten har vist positiv og i dette tidsrum er der størst chance for at blive gravid. Ifølge Charlotte Floridon, læge, Ph.D-stipendiat i gynækologi og Obstetrik som skriver på Doktoronline.dk er det bedste tidspunkt for samleje.

    Citat "Hvornår er det bedst at have samleje. Mandens sædceller lever i ca. 72 timer men de er selvfølgelig stærkest og mest mobile i timerne efter udløsningen. Det er derfor bedst at have samleje dagen før, eller på selve dagen for ægløsningen. Sædcellerne finder selv vej gennem livmoderhalsen og livmoderen for at ende i æggelederen hvor befrugtningen sker."

  4. Jeg bruger temperaturmetoden kan den erstatte ægløsningstest?

    Nej, ved temperaturmetoden måles ændringen i kropstemperaturen, når ægløsningen har fundet sted og ikke som ægløsningstestene, der måler stigningen i LH, som forårsager ægløsning, inden ægløsningen har fundet sted.

  5. Kan graviditetstests vise et positivt resultat, hvis der i kroppen er en meget stor mængde LH på grund af ægløsning?

    Nej, ifølge vores leverandør er vores tests kontrolleret og de reagerer ikke på LH.

  6. Kan jeg bruge ægløsningstest hvis jeg får Clomid?

    Ja, Clomid påvirker ikke ægløsningstesten, men du skal være opmærksom på at din cyklus kan være forrykket.

  7. Kan jeg få et forkert resultat på ægløsningstesten, hvis jeg allerede er gravid?

    Ja, hvis du allerede er gravid eller lige har været det kan du risikere at du får et fejlresultat på din ægløsningstest. Ligeledes kan du få et forkert resultat, hvis du får medicin i forbindelse med fertilitetsbehandling, som indeholder LH eller HCG , så du børe tjekke med din læge.

  8. Kan kvinder med konstateret PCO bruge ægløsningstests?

    Nej, da kroppen danner store mængder LH uden at det forårsager ægløsning vil ægløsningstesten give et falsk positivt resultat, da det er LH som testen reagerer på. I en normal cyklus vil denne stigning forårsage ægløsning.

  9. Måling af den basale kropstemperatur

    Den basale kropstemperatur er den temperatur som kroppen har, når den hviler. Ved at kortlægge din temperatur i et skema kan du blandt andet se om du har ægløsning og hvornår den finder sted. Du kan også se om du er gravid, samt om du har et lavt progesteron tal.

    Progesteron kaldes også Det "graviditetsbevarende" hormon og dette er nødvendigt for, at livmoderens inderside kan forberede sig sådan, at et befrugtet æg kan sætte sig fast og modtage næring. Hvis dette tal er for lavt kan du have svært ved at blive gravid.

    Det som man normalt vil se på temperaturskemaet er, at temperaturen de første to uger ligger lavt, omkring 35,5 eller 36,5 grader celsius. I 1til 2 dage efter ægløsning stiger temperaturen, dog ikke meget - mellem 0,2 og 1 grad celsius. Denne stigning skyldes, at hormonet progesteron udskilles, når ægget er frigivet til æggelederen.

    Flere læger stiller krav om at du har målt din basale kropstemperatur over en periode, inden du kan komme videre i behandlings systemet

    Vi sælger termometre med 2 decimaler, som det anbefales i de artikler vi har kunne finde om emnet og derfor er det velegnet til måling af den basale kropstemperatur.

  10. Vil den mængde væske jeg drikker få effekt på resultatet?

    Ja, indtagelse af store mængder væske omkring 2 timer inden du fortager testen, vil fortynde din urin , så du måske ikke får det rigtige resultat.

  11. Vil den mængde væske jeg drikker få effekt på resultatet?

    Ja, indtagelse af store mængder væske omkring 2 timer inden du fortager testen, vil fortynde din urin , så du måske ikke får det rigtige resultat.